Om os90 dages gratis reklame til dig
hele.dk
Danmark | København | Århus | Billige rejser | Sundhed | Danmarkskort | Ruteplan | Ferie

Kunstig befrugtning Sæddonation Sæddonor Ægdonation Ægdonor Fertilitetsklinikkerne

Kunstig befrugtning
Kunstig befrugtning hjælper barnløse til at få deres ønskebarn. Rigtig mange børn kommer til verden med en hjælpende hånd fra fertilitetsklinikken.

Tidligere var kunstig befrugtning forbeholdt velstillede ægtepar som ønskede behandling af deres barnløshed, men i dag er teknikkerne så udbredte, at priserne for kunstig befrugtning er til at betale. Det er stadigvæk meget dyrere end den naturlige metode. Til gengæld er den kunstige befrugtning effektiv.

Kunstig befrugtning gør dig nemmere gravid
Sammenlignet med den gammeldags metode, bliver du nemmere gravid når du får insemination. For det første vil fertilitetsklinikken isolere sædcellerne fra sædvæsken og føre dem direkte op i livmoderen, hvor mange sædceller vil nå ud i æggelederne. For det andet kan du forinden være blevet stimuleret med hormoner, sådan at der løsnes mere end et æg. Og for det tredje har klinikken absolut styr på at finde det helt rigtige tidspunkt, hvor du har har ægløsning.

Insemination er cirka 100 gange mere effektiv end et almindeligt samleje, når det gælder sædcellernes mangfoldighed i nærheden af dit æg. Efter 3 behandlinger er cirka hvert 4. par blevet gravide.

Sådan foregår insemination
Insemination kan foregå alle steder. Hvis du vælger at blive insemineret på en fertilitetsklinik bliver du mødt med stor kompetence. På en klinik vi man blandt andet sørge for at tjekke dit helbred, inden du bliver insemineret. Du bliver typisk insemineret med sædceller fra en sæddonor, som er anonym. Det betyder at dit barn skal på en større detektiv-opgave som voksen for at finde ud af, hvem der er barnets biologiske far. Til gengæld er du/I fri for at skulle 'dele' barnet med manden som har donoret sæden.

Donorsæd koster et par tusinde kroner, når du insemineres mod barnløshed. Det er ikke sikkert du bliver gravid første gang. Hvis du har forsøgt at blive gravid ved du at det kan være svært, selvom man tager sin temperatur og forsøger at planlægge sine samlejer med partneren.
Oven i prisen for sæden til din kunstige befrugtning er der udgifter til samtaler, scanninger, gynækolog og lignende.

Sådan foregår reagensglasbefrugtning
Reagensglasbefrugtning - også kaldet IVF og ICSI - giver cirka 5% af danske nyfødte børn en start i tilværelsen. Ud af 20 børn i en skoleklasse er i gennemsnit 1 af dem skabt udenfor livmoderen i et 'reagensglas'.

På din fertilitetsklinik får du først en hormonbehandling, så din krop modner flere æg. Disse æg tager man ud fra æggestokkene, hvor specialisten derefter 'overpøser' de enkelte æg med sædceller (IVF), eller han tager en enkelt sædcelle og sprøjter direkte ind i hvert æg (ICSI - mikroinemination). De befrugtede står et par dage i laboratoriet, hvorefter man sætter et eller flere befrugtede æg op i din livmoder.

Hvad er prisen for kunstig befrugtning?
Eftersom børn er en efterspurgt 'vare' i vores samfund, tager lægerne sig godt betalt for at gøre dig gravid. Den billigste befrugtning er at få en god ven til at være sæddonor for dig, når du har ægløsning. Det kan være vennen vil være glad for et måltid mad og et glas vin til gengæld.

Professionelle fertilitets-eksperter kan ikke nøjes med en god middag. Deres uddannelse og kurser er krævende, og deres klinikker skal leve op til mange kvalitets-krav, derfor koster kunstig befrugtning mange penge.

Men hvad er mange penge? Har du i forvejen købt en flot bil til 200-300.000 kr., så sælg den og brug pengene på kunstig befrugtning. Når du er blevet gravid vil du sandsynligvis stadigvæk have så mange penge tilbage, at du kan købe en gammel brugt bil for resten af pengene.

Er du for gammel til at blive kunstigt befrugtet?
Før du tænker på, om du er for gammel eller for fattig til at blive far eller mor til et lille barn, så vend spørgsmålet på hovedet. Hvis din mor havde været lesbisk, 60 år gammel, forlovet med en 80-årig - og hun var blevet gravid med dig gennem kunstig befrugtning - ville det så have været forkert?

Det handler ikke om moral. Det er helt konkret. Ville du gerne have haft et liv på denne planet, selvom din mor var gammel? Ja, selvfølgelig ville du det!
Enten bliver man født, eller slet ikke. Det er altid sjovere at blive født, end slet ikke at blive sat i verden!

Med andre ord: Det kan være andre mennesker synes din mor er for gammel. Men for dig er hun bare din mor. Uden hende ville du aldrig have fået et liv!

Alternativ behandling af barnløshed
Alternativ behandling kan hjælpe mod barnløshed i mange tilfælde. Du har hørt historierne som dokumenterer hvor stor betydning det har for frugtbarhed, om vi er afslappede eller stressede. Historier om ægtepar der forsøgt i 10 år at blive gravide. Til sidst opgave de og adopterede et barn fra udlandet.... Vups, straks efter blev kvinden naturligt gravid med sin mand, fordi en stor stress slap i hende.

Stress er en af de store årsager til barnløshed. Kroppen udskiller nemlig hormoner i kvinden som nedsætter hendes frugtbarhed. Stress kan nemt udløse så mange mandligt udseende hormoner i kvinden, at hendes frugtbarhed halveres.

Rygning. Kaffedrikning. Overvægt. Stress. Angst. Frygt for ikke at være god nok. Dårlig sex uden orgasmer og ingen inderlig forbindelse. Alle disse årsager til barnløshed kan alternativ behandling hjælpe på. Prøv alternativ behandling inden du kaster dig ud i kunstig befrugtning på en klinik. Hvis du ikke bliver gravid, bliver du i hvert fald slankere og mere lykkelig, så du har mere energi til det ofte langevarige og anstrengende forløb på fertilitetsklinikken.

Hvilke former for alternativ behandling hjælper mod barnløshed?
Alt hvad der kan få din krop til at slappe af, øger dine chancer for at blive gravid. Mindre stress. Mere livsglæde. Sund og velsmagende mad.

Kunstig befrugtning gør det meget nemmere at blive gravid.
1 ud af 8 børn er i dag resultat af kunstig befrugtning.

Kunstig befrugtning Vilkår for denne hjemmeside © Christophani Communication